Renovering af Chevy 46

Hvorfor?

Da bilen er fra 1946 er der ikke mange af de mekaniske dele der er originale længere... Da Tage gerne vil have bilen lakeret om og udbedret det rust der er rundt omkring, er den blevet skildt totalt ad og gennemgår også en omfattende modernisering. 

Mange af de dele der er skiftet ud i tidens løb er ikke af ordentlig kvalitet, bla er sæderne fra en kinesisk gaffeltruck, laddets bund lavet ringe, og mange af de dele der er svejst på rammen er lavet så ringe at det er en skændsel.

Mekanisk virker bilen, men tromlebremser,  manuelle gear, og stiv foraksel giver rig mulighed for store forbedringer.

Undervogn

Den største forbedring er udskiftning af den originale forbroen og bladfejrene. Sammen med et snekkesektor styretøj med en del slør, giver det en bil der ikke er let kørt (du skal træne hårdt for at få armkræfter nok) og som ligger meget ringe på vejen. Et Heidt Mustang 2 fortøj med individuelle hjulophæng, spiralfjedre, tandstang og servo bliver monteret. Det sænker bilen ca 20cm...

Karosseri

Karosseriet er blevet renoveret i USA, efter de "standarder" der gælder der ovre... Dvs at der flere steder er 20-25mm spartelmasse, og alt der ikke kan ses er bare lavet grimt.

Bunden i huset havde mange tegn på at der er en del rust som ikke er udbedret. Derfor er kustet skildt helt ad og de nederste 20-30cm er sandblæst. Ganske rigtigt lignede pladerne mere en åleruse end en bund i en bil.